lørdag den 13. februar 2010
Alternativ brug af stegepande
Det er jo fantastisk med al denne nysne - men det er lidt svært at få fart på snowboarden, når der køres ude i den løse sne. Ergo - snowboardet skal have en gang glidevoks - det må da hjælpe. Et hurtigt kig ind i skibutikken lidt før 12 afskrev hurtigt hjælp fra Magnar - alt for mange mennesker i butikken. Hjemme i lejligheden lå der faktisk voks - en hård blok, der først blødgøres med strygejern; derefter påføres skien/brættet og endelig glattes ud med det varme strygejern. Men naturligvis ingen strygejern - hva' så? Gang i komfuret, på med en solid støbejernspande - den kunne i første omgang blødgøre voksen og efter lidt mere varme og med stanniol som mellemlag, blev panden brugt til at glatte voksen ud. Absolut brugbart resultat.
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar